Bokseresultater
Boksestævne i
Randers i d. 12. december 2009
Sejr på KO til Heros
bokser
Ved Randers AC s boksestævne, lørdag eftermiddag
i Elro Arena i Randers, var HEROS også repræsenteret.
Her mødte U19 bokseren Lasse
Grøn, HEROS i letsværvægt Hans
Nielsen fra Grenå Bokse-klub.
De to boksere stod godt til hinanden og indledte begge kampen
afventende. Efter kort tids boksning i 1. omg. ramte Lasse
Grøn sin modstander rent med et højrehåndskryds
til kæben, der sendte modstanderen til fuld tælling.
Kamplederen stoppede herefter kampen, så sejr til
Lasse Grøn på knock out.
Det er anden gang i træk Lasse Grøn vinder
på knock out. Flot indsats af den unge HEROS bokser.
Bokseklubben Vitus boksestævne
i Horsens Forum i d. 11.12 2009:
Sejre og nederlag til HEROS boksere
Senior, mellemvægt Andre Lorenzen,
HEROS over Dominik Borghesi, BK Vitus, Horsens 5-0.
Andre debuterer med en flot sejr over en god bokser fra
den arrangerende klub BK Vitus, Horsens.
Andre starter op i et roligt tempo og viser god varieret
boksning med gode undvigelser og parader. Han kommer først
og scorer godt. I 2. omgang skruer Andre op for tempoet
og midt i omgangen sender han sin modstander til tælling.
Herefter forsøger Andre at følge op, men uden
held.
3. omgang bliver en lidt rodet affære, hvor Andre
tydeligt går efter at stoppe sin modstander. Det lykkedes
ikke, men en stor sejr til Andre på point med alle
dommerstemmerne. En flot indsats af Andre i sin debutkamp.
U17 letvægt Adam Vesterager, BK Vitus, Horsens over
Jonas Nielsen, HEROS Fredericia
3-2. Kampen blev utrolig spændende. Jonas begynder
kampen godt med mange gode træffere. Udnytter sin
længere rækkevidde godt og vinder 1. omgang
klart.
I 2. omgang følger Jonas godt op, men lader horsens
bokseren komme mere ind i kampen, men Jonas vinder omgangen
knebent.
3. omgang går Jonas helt i stå, måske
kniber det med luften. Horsens bokseren kommer godt igen,
og scorer mange point i denne omgang og slutter kampen bedst.
Den gode afslutning er lige nøjagtig nok til en meget
kneben sejr til Vitus bokseren fra Horsens på point.
Ærgerligt nederlag til Jonas, der bokser rigtig godt
i de første to omgange og burde have kørt
sejren hjem.
Knud Wagner
Formand