Vægtløftning er en af de sportsgrene, som lider af mange fordomme. En del af den farverige omdømme er selvfølgelig vægtløfteres egen skyld, men i bund og grund er vægtløftning i den grad en kropsklog sport, at den altid kommer tilbage. Og i tiden endog med fuld fart på, for en spredere ekspertise i sportens verden gør, at flere og flere nysgerrige lurer derud med deres trang at høre, hvad for en sport taler vi om. Ja, jernsport er sagtens ved at få en del af dens gamle omdømme tilbage. Og det er bare alle tiders - vi vægtløftere her i Heros frygter ikke at indrømme, hvad vi står for.

Ud over at vægtløftning er Sport med stort S i sig selv, er vægtløftning altså en af vigtigste idrætsdiscipliner i det hele taget. Vægtløftnings enkle men effektive øvelser skaber gunstige kvalifikationer og påvirkninger (inkl. skadeforebyggelse), som de succesfulde idrætsudøvere ikke kan undvære. Jeg vil alligevel sige, at vægtløftning er mere end bare et supplement. Den skal være en integreret del af et træningsprogram, og den passer fint for hver en atlet, som har tilegnet sig en udviklingsorienteret indstilling i forhold til sin sportsgren.

Det typiske for vægtløftningens egne discipliner, altså for stød og træk, er en eksplosiv kraftudvikling. Før, indtil 70’erne, var der også den tredje disciplin – stem – der gjorde, at de lidt tykkere typer fik deres chance, men nu, som sagt, går løftere op i hurtigheden. Selvfølgelig er det svært, at fyre af, hvis der ikke er noget at affyre, men i hvert fald er det netop eksplosivitet, eller en affyringsevne, hvis jeg siger det sådan, der ligger i vægtløftningens kerne.

Alle reagerer næsten lige hurtigt men kunsten i kraftudviklingen ligger jo i en aktivering af en maksimal mængde af hensigtsmæssige muskler i løbet af ganske kort tid - der brændes hurtigt de rigtige sikringer og intet andet. Effektiv, økonomisk og målrettet aktiveringen af motoriske enheder bliver fremmet gennem en rigtig træning, der går altid op i en god teknik, men der må trænes også med lette byrder og med forskellige bevægelsesbaner.

Men når der affyres dannes der også kræfter der skal styres. Styringsprocessen (med løfttekniske detaljer) aktiverer modvirkende nervesystemer og muskler i kroppen (bremsende kræfter), og på den måde udgør tyngdekraften ikke den eneste kraftvektor i vores regnestykke. Sådan set er det oplagt, at den maksimale kraftudvikling og en efterfølgende styringsproces forudsætter en velstyret- og smurt maskine samt veltrænet teknik. Så udover den fysiske dimension går vi også ud efter den psykiske (koncentration, styring), den strukturelle (opbygning af kompetencer via gentagelser) og muskelkoordinationens dimension (bl.a. muskelbalance) samt vedligeholdelses dimension (kost, udstrækning, aktiv restituering m.m.), når vi er på vej mod et mål vægtløftning - som sportskunst - sætter os.

En gammel sandhed jo er, at ham som plejer at køre bus er en udmærket chauffør men intet mere. Chauffører er naturligvis nødvendige, ingen tvivl om det, men tendenser i tiden går dog efter mere dynamisk professionalisme. Og godt nok er der nogle bestemte kvalifikationer, som er kendetegnende for verdens bedste boldspillere. De har både almen og disciplinrelateret styrke, de har bevægelsesrelateret timing og et stærkt, kropsstyrende første skridt. De bruger ikke deres muskler bare kraftfuldt, men hensigtsmæssigt og de fører bevægelser med de mindste mulige omkostninger, og på den måde formår spillerne overskud til videreorientering i forhold til deres egne situation eller til det, hvad der ellers sker på banen. Strategien i sig selv er i øvrigt den samme skuespillerne har på scenen, og jeg må indrømme, at det er hjertevarmende at genkende en spilleglad troldmand, som står på nerverne og er i stand til at aktivere muskulaturen uden at lampen lyser hver eneste krog i hjernen.

De dygtigste har altså en legemliggjort evne til at affyre det maksimale ud af maskine og manøvrens værdi bare vokser i takt med smidighed og spændstighed af spillerens krop. Og kraften udvikles primært mod berøringsflade, og der er fortsat mange, som i deres træning går ud på, at det handler om stærke skuldrer. Jamen, det gør der også, om du står på hænder.

Men konkurrencen er ved at blive hårdere og læg mærke til, at der kommer flere boldspillere, der er udmærkede til at styre præstationsprocessen med dens samtlige facetter. De er gode til at accelerere og dygtige til at balancere deres løb, finde de rigtige kropsholdninger efter situationer samt tage forskellige omdrejninger, og derudover rummer de simpelt hen overskud at gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt inklusivt evnen at afslutte målrettet. Og mærkeligt nok, vi vil gerne finde ud af, at fx evner at afslutte og danne rytmiske bevægelser på banen er medfødte, og næsten uretfærdige fænomener, som går ud over det, hvor meget og godt jeg knokler.

Men det er selvfølgelig også sådan at besiddelsen af de fysiske og mentale egenskaber giver verdens bedste spillere både muligheden for at ind- og udføre rigelige mængder af forskellige træningsøvelser med skiftende indhold. Man skal være god for at træne godt. Og når det endeligt så er sagt, konstaterer jeg blot, at dannelsen af gunstige kropslige og mentale kvalifikationer bliver fremmet ved vægtløftning.